Foreløbige arrangementer i HyggeBio
Arrangementer 2025/26
Hver sæson har vi forskellige arrangementer for medlemmerne. Det kan være foredrag i Ishøj Bio eller bustur til film relevante steder. Vi har i mange år haft ture til Nordisk Film og til Ystad - I Wallanders fodspor. Vores arrangement gruppe er altid lydhør overfor forslag til film relevante oplevelser.
Sæsonens arrangementer er beskrevet i det udleverede program og ses nedestående.
Nils Malmros - Min vej til filmen
Torsdag den 27. november 2025 kl. 14
Få et indblik i filminstruktørens liv og forunderlige film
Nils Malmros er en engageret foredragsholder, der kan give et indblik i både sit eget liv såvel som de berømte film, han har bag sig. Mød en foredragsholder, der formår at underholde fra start til slut. Nils er en af landets mest anerkendte filminstruktører. I sine spændende foredrag, formår han at kombinere både alvor og humor, og fortæller hudløst ærligt om sine film, også dem, der omhandler hans eget liv.
Nils Malmros er foruden selvlært filminstruktør også uddannet læge, ligesom sin far. Men da han havde lavet film ved siden af medicinstudierne, var det i sidste ende dem, der kom til at vinde hans faglige hjerte, hvorefter han forfulgte en karriere som filminstruktør. Han har blandt andet lavet filmene “Lars Ole, 5C”, “Drenge”, “Kundskabens træ” og “Sorg og glæde”.
Nils Malmros er uden tvivl en af landets mest kendte og elskede instruktører - og hans film er populære over hele landet.
Min vej til filmen
Med udgangspunkt i "Kundskabens træ" vil Nils Malmros fortælle om sin vej fra amatør til professionel autodidakt filmmand med 9 spillefilm bag sig samt 4 Bodil-priser for årets bedste film. Foredraget vil blive ledsaget af videoeksempler.
Pris kr. xx. Billetter sælges fra torsdag den 6. november 2025.
————————————————————————————————————————————-
Lisbet Dahl og Lukas Birch - Tag mig som jeg er
Torsdag den 5. marts 2026 kl. 14
TAG MIG SOM JEG ER - Et humoristisk og livsbekræftende foredrag, med den folkekære skuespiller og revystjerne Lisbet Dahl. Lisbet inviterer publikum med ind i sit farverige liv, og gennem en samtale med den unge entertainer og forfatter Lukas Birch vil hun, med sin altid skarpe tunge og masser af humor, dele ud af sine mest sjove, rørende og overraskende historier fra et langt liv på og bag scenen.
Med over 50 år i rampelyset har Lisbet samlet på historier og anekdoter om alt fra de største triumfer på scenen til de små, personlige øjeblikke, der har formet hende som menneske. Publikum får et sjældent indblik i et liv fyldt med grin, eftertænksomhed og masser af røverhistorier.
Vi vil høre om alt fra Lisbets barndom i et skuespillerhjem, til anekdoter om alt fra Skuespillerskolen til Cirkusrevyen og historierne om både Dirch Passer, Preben Kaas, Claus Ryskjær og Ulf Pilgaard.
Lukas Birch, der startede sin karriere i ung alder, har gjort sig bemærket som revydirektør og forfatter, bidragende markant til flere af landets førende revyer. Han var leder af Jægerspris Revyen fra 2019 til 2022, og i 2024 trådte han ind som direktør for Revyperler. Hans forfriskende tilgang og skarpe indsigt i kulturelle strømninger har revitaliseret den traditionelle revykunst og tilpasset den til nutidens publikum.
Lisbet og Lukas vil i deres foredrag dele historier og erfaringer fra deres rige karrierer. Oplev en sjælden indsigt i både klassisk og moderne scenekunst, samt personlige anekdoter og et blik bag kulissen.
Pris kr. xx. Billetter sælges fra torsdag den 12. Februar 2026.